Sidder i skrædderstilling i min seng og hører Bon Iver. Min bog hviler på det stribede dynebetræk. Ulvene betrægter mig. Deres bomuldsblødeovertræk gør dem ufarlige. Som bogmærke bruger jeg et julekort, jeg fik af min søde veninde T. Det varmer indeni hver gang jeg læser det. Patti Smith trækker, og jeg vender mit blik mod den sorte skrift. Bin Iver synger blidt i baggrunden '...are we just terrified?..' Begravet i dyne og med varm te i maven føler jeg mig sikker og beskyttet. Jeg ønsker jeg kunne forblive sådan her for evigt. Eller i hvert fald i et stykke tid. Med nylakerede negle og følelsen af at høre til i kroppen. Sort. Mine negle er sorte. God aften
Ingen kommentarer:
Send en kommentar